Digital vejledning

Velkommen til GRÆSVÆKSTs digitale håndbog.

Vi har samlet en masse viden og sat det op i punktform, så du kan læse mere om, hvordan du får en flot, tæt og sund græsplæne uden mos og ukrudt.

Først og fremmest tak fordi du har valgt en vækstpakke fra Græsvækst, her bliver du en del af Christian og Sørens græsverden, hvor vi betragter dig som en del af vores græsfamilie, vi tilbyder skræddersyede løsninger, fleksibilitet og ekspertise, der gør din græsplæne til et sandt mesterværk.

Når du læser dette, har vi været forbi din græsplæne og udbragt vores vækstpakke, nu er det vigtigt, at du følger den udleverede klippevejledning, som er tilpasset din græsplæne.

  • Vi har analyseret din græsplæne
  • Vi har udbragt vores vækstpakke
  • Vi har bekæmpet dit ukrudt
  • Vi har udleveret en pose græsfrø

Nu er det vigtigt, at vi hjælper hinanden, så vi sammen skaber den bedste forudsætning for, at vi når i mål med dine grønne drømme.

  • Den udleverede pose med græsfrø indeholder også din klippevejledning, som du bedes følge indtil vi ses igen, på den måde sikrer vi det bedst mulige resultat.

Læs vores gode råd nedenfor, som er dem vi oftest bliver stillet, når vi besøger vores kunders græsplæner.

Græsplænen består af levende organismer, og gennem sæsonen vil vejrforhold præge din græsplæne. Med vores vækstpakker vil din græsplæne få den mængde næring, som gør, at den har de mest optimale betingelser for at stå flot, sund og grøn.

VÆKSTPAKKE 1
(til dig som har valgt denne)

Kickstartpakke, sæsontilpasset gødning året rundt.
Opstart: hele året
Forventet effekt ca. 2-3 måneder.
Passer til dig, som mener din græsplæne ser trist ud op til sæsonstart, efter en tørke-periode eller blot har brug for at blive kickstartet.
OBS…Er din græsplæne fyldt med ukrudt, anbefaler vi du vælger vækstpakke 3

VÆKSTPAKKE 2
(til dig som har valgt denne)

Sikrer dig, at der kommer gang i græsvæksten hurtigt.
Opstart: april måned
Forventet effekt ca. 4-6 måneder
Vi udbringer 2x gødninger med 6-8 uger imellem hvert besøg. Vores premium gødning giver ny næring til din græsplæne og sikrer vækst og en flot grøn farve.

VÆKSTPAKKE 3
(til dig som har valgt denne)

Sikrer dig, at der kommer gang i græsvæksten hurtigt.
Opstart: marts måned
Forventet effekt ca. 6-8 måneder
Vi udbringer 3x gødninger med 6-8 uger imellem hvert besøg. Vores premium gødning giver ny næring til din græsplæne og sikrer vækst og en flot grøn farve.

Helt unik tilbud til dig som booker først (begrænset antal til rådighed)

EARLY BIRD VÆKSTPAKKE 4
(til dig som har valgt denne)

Crazy tilbud til dig som bestiller i god – betal for 3 besøg og få 4. besøg gratis (begrænset antal, så bestil allerede i år, såfremt du ønsker at fortsætte i 2027)
Opstart: marts måned
Effekt gennem hele sæsonen
Vi udbringer 4 sæsontilpasset gødninger med 6-8 uger imellem besøgene. Vækstpakken giver græsplænen farve og robusthed hele året og optimal opstart til efterfølgende år.

VÆKSTPAKKE 3+1 (til dig som har valgt denne og vil topdress din græsplæne)

Helt unik tilbud lige nu – begrænset antal (til dig som har valgt denne)
Opstart: marts
Vi udbringer 3 sæsontilpasset gødninger + 1 propning, som forbedre luft, vand og næringsstoffers adgang til græsrødderne.
Først kickstarter vi væksten og sikrer, at du kan nyde en flot græsplæne gennem hele sommeren, når vi nærmer os sensommeren (august), er jordtemperaturen og hyppig nedbør perfekt til at videreudvikle din græsplæne.
I august kommer vi og udfører propningen, nu kan du efterfølgende udbringe topdress og gøre din græsplæne mere jævn og klar til efterfølgende sæson.

Vi har bevidst valgt at EARLY BIRD VÆKSTPAKKE 4 OG VÆKSTPAKKE 3+1 koster det samme, for skulle du have valgt 3+1 har du mulighed for at ændre den til 4 besøg, såfremt vi sammen vurdere at din græsplæne ikke trænger til propning.
OBS. Kan ikke udbringes hos kunder med kablede robotplæneklipper

Ønsker du at vi skal udbringe topdress til efteråret er vores vejledende priser inklusiv materiale og udbringning følgende:
50 kr. pr. kvm dog minimum 100 kvm
35 kr. pr. kvm ved 300 kvm
25 kr. pr. kvm ved 500 kvm

Ukrudt

  1. Græsvækst bekæmper ved hvert besøg dit ukrudt, så du vil opleve, at der er minimalt ukrudt i din græsplæne. Skulle der komme en ukrudtsplante eller to mellem vores besøg, så opfordre vi dig til at fjerne den selv eller vente på, at vi kommer igen.
  2. Vores vækstpakker skaber optimale betingelser for dine græsplanter, så med hyppig klipning og en skarp klinge udkonkurreres ukrudt og bare pletter.
  3. Hvis din græsplæne er plaget af meget ukrudt, kan det indikere, at dit græs ikke modtager tilstrækkelig næring. Vi anbefaler derfor at du starter op med Vækstpakke 3, hvor vi kommer 3 gange gennem sæsonen.

Eftersåning / frøspiring

Hos Græsvækst anvender vi græsfrø i topkvalitet, som bl.a. består af rajgræs og rødsvingel. Rajgræs spirer ved 20 grader på 7 dage og rødsvingel på 20 dage, i etableringsfasen er det vigtigt, at holder jorden/frøet fugtigt indtil frøspiring.

  1. Jordvarmen skal være på minimum 8 grader og helst ikke over 25 grader.
  2. De udleverede græsfrø kan anvendes til eftersåning, dog er det vigtigt at følge vores vejledning.
    1. Jorden skal rives igennem
    2. Et græsfrø skal plantes 1 cm under jorden
    3. Vandmængden i det nysåede område skal forøges med 40% indtil frøet spirer, så vand området hyppigt, så overfladen holdes fugtig.
  3. I det tidligere forår er frøspiring typisk en langsommelig proces, da jordvarmen er lav, så her skal du være tålmodig, men tøv ikke vores vækstpakke skal nok hjælpe processen igang.
  4. De udleverede græsfrø, skal du vente med at anvende til ultimo april, da de ellers vil fungere som fuglefoder
  5. Vertikalskæring eller luftning kan være en god løsning, hvilket vi gerne vurdere, når vi kommer og servicere din græsplæne. Det variere meget fra have til have, hvordan udgangspunktet er og hvordan den er blevet plejet før.

Mos

  1. Bidrager jeres vækstpakker til at bekæmpe mos?
  2. Ja, vores vækstpakker har en effektiv virkning mod mos, og du vil derfor kunne observere, at moset forsvinder fra din græsplæne som du klipper den, men det er vigtigt at du klipper i 6 cm indtil moset er væk.

Vanding

  1. Bør jeg vande min græsplæne under tørke?
  2. Når en tørkeperiode nærmer sig, er det afgørende at handle i god tid. Forebyggende vanding er nødvendig, særligt før græsset går i dvale, når det begynder at tørre ud og blive brunt. Dog bør du være opmærksom på omkostningerne ved vanding, da det kan resultere i en betydelig vandregning. Det er værd at overveje, da græsset vil komme sig naturligt, når der igen falder regn fra himlen.
  3. Tommelfinger regel, at holde græsset langt +6cm. Jo længere græsstrå desto mere vand opbevares i bladet og jo længere vil græsset kunne modstå en tørkeperiode.

Ujævn/hullet græsplæne

  1. Hvordan kan jeg løse problemet, hvis min græsplæne ikke er jævn?
  2. Hvis din plæne er ujævn, kan det være gavnligt at anvende topdress sammen med eftersåning. Dette vil udligne små ujævnheder og genoprette plænens ensartede overflade. Ved at vælge en af vores vækstpakker kan du samtidig opnå øget tæthed og mere ensartet vækst i plænen.
  3. Vi anbefaler du topdresser med strandsand eller Boldmix for at opnå det bedste resultat og gerne i efteråret hvor vejrforholdene er optimale.

Klippehøjde

  1. Hvilken klippehøjde skal jeg vælge?
  2. Vi anbefaler at starte med den højeste indstilling på klipperen i marts måned. Derefter kan du gradvist og skånsomt sænke klippehøjden hen over sæsonen, under forudsætning af, at plænen er sund og trives med god vækst. Efter vores besøg leverer vi altid en personlig klippevejledning, der indeholder en fuldstændig guide indtil vores næste besøg.
  3. Tommelfinger regel, klip aldrig mere end en 1/3 af græsset længde.
  4. Ved tørke holdes græsset i 6 cm for at styrke græsset og bevare den flotte grønne farve.

Luftning / Propning

  1. Er det nødvendigt at udføre luftning af min græsplæne?
  2. Luftning af græsplænen fremmer en effektiv omsætning i jorden og skaber plads til sund rod udvikling. Der findes flere metoder til jordluftning, hvor vertikalskæring er velegnet til de øvre rødder. Alternativt kan man anvende en greb, der stikkes ned i jorden og skubbes frem og tilbage. Vi anbefaler at denne proces udføres i foråret eller efteråret, hvor vejrforholdene er optimale grundet varme og regn.

Topdress

  1. Er det nødvendigt at anvende topdressing på græsplænen?
  2. Nej, det er ikke altid påkrævet, men hvis du stræber efter en ekstra jævn græsplæne, kan topdressing være afgørende og en god idé, at kombinere med luftning af græsplænen. I de fleste tilfælde kan det dog være tilstrækkeligt, at benytte en af vores vækstpakker for at opnå en tæt og velplejet græsplæne.
  3. Topdress er forbundet med en del manuelt arbejde, hos Græsvækst har vi investeret i markedeste bedste topdress maskine, som fordeler materialet jævn og resultere i et flot resultat.

Vertikalskæring

  1. Er det nødvendigt at udføre vertikalskæring på min græsplæne?
  2. Vi fraråder generelt vertikalskæring af græsplænen, da det ofte kan forårsage unødig skade. Ved at benytte vores vækstpakker kan du opnå en smuk, grøn og tæt græsplæne uden mos og ukrudt.
  3. Vi vurdere gerne din græsplæne, når vi besøger den og lader dig vide om en vertikalskæring kunne være den rette løsning for din græsplæne.

Skadedyr

  1. Er det muligt at bekæmpe gåsebillelarver og stankelbenslarver?
  2. Desværre er svaret kort nej, da vi ikke kan fjerne disse skadevoldere direkte. En mulighed er, at opsætte stærekasser i haven eller anvende nematoder, der udvandes i jorden. Det skal dog bemærkes, at ingen af disse metoder garanterer fuldstændig fjernelse af skadevolderne.
  3. Du kan med fordel også stille en eller flere dybe tallerkner med vand ud i haven, da larverne vil søge op i tallerknen og drukne.

Sygdomme

  1. Hvad er årsagen til, at der opstår sygdomme i min plæne?
  2. Græssygdomme har ofte deres udspring i næringsfattige plæner eller områder med begrænset sollys og luftcirkulation. Det er en god idé, at sikre optimal sollysindtrængning og samtidig sørge for, at græsset modtager tilstrækkelig næring for at stå imod potentielle angreb. Dette mål kan opnås gennem anvendelse af en af vores vækstpakker.
  3. Er din græsplæne misvedligeholdt kan det være en god idé, at give din græsplæne en større omgang pleje, hvor topdress og propning indgår i plejeplanen.

Vi håber ovenstående vejledning, kan hjælpe dig og hvis du ikke allerede følger os på Facebook, så følg os og få løbende viden om sæsonens tildenser.

ROBOTPLÆNEKLIPPER – ER DU I TVIVL OM MODEL

DREAME og MOVA serien er vores favorit grundet LiDAR Vision og dens app, ydeevne og stabilitet. I 2026 lanceres yderligere modeller, hvor AWD firehjulstræk gør at de kan håndtere op mod 5000 kvm i stejlt terræn.

Overvejer du en robotplæneklipper, så spørg os gerne, vi vejleder gerne ud fra vores erfaringer og tilbyder serviceaftaler på de modeller vi sælger.

Vi ses derude…

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere